Om kirkegårdene

Graver Jens Theodor Pedersen og gravermedhjælper Henrik Olsen

Graver Jens Teodor Pedersen siger:

Det overordnede mål for vores arbejde er, at kirkegården skal være et fredeligt og smukt sted. Man må gerne gå tur på kirkegården, og der er bænke, hvor man kan sætte sig og nyde naturen og stilheden.

Når et menneske med tilknytning til vores sogne er død, og de pårørende kommer til mig for at aftale, hvad der skal ske, så får vi tit en meget god snak om, hvordan tingene kan gøres. Vi går tur på kirkegården og vælger gravsted. Folk er altid meget velkomne til at kontakte mig - på kirkegårdene, når de ser mig, eller de kan ringe eller maile til mig.